Nedenfor finder du en alfabetisk liste over programdeltagerne til Vilde Universer 2023. Listen inkludere de forfattere, eksperter og fans der deltog til conen.
- Andreas Boeskov, forfatter, havde lovet sig selv, at han skulle udkomme med en bog, før han blev 40, men som med så meget andet i hans liv, kom det først til at ske lidt efter hans egen ultimative deadline. Det lykkedes med De glemte vogtere på Gyldendal, som blev Årets Fantasydebut på Fantasyfestivalen i 2022. Ud over denne serie arbejder han på flere andre projekter.
- Anders Høeg Nissen har i 25 år som radiovært og journalist dækket den teknologiske og videnskabelige udvikling, først på fremtidsmagasinet Harddisken på DR P1, og i dag som selvstændig podcaster og techformidler. Privat er han medvært på con amore-podcasen Sci-fi Snak og læser masser af science fiction, mens han nipper whisky og lytter musik.
- Anita Albæk Simonsen er aktuel med første bog i den dystopisk sci-fi letlæsningsserie Trinbyen. Serien formidler klima og kapitalisme i børnehøjde, så læser reflekterer over egen samtid. Anita er cand.mag. i engelsk fra Københavns universitet, hvor hun specialiserede sig i bl.a. postkolonialisme og marginaliserende diskurser. I 2023 udkommer hun med Trinbyen 2 og Trinbyen 3.
- Ask Katzeff er futurist og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne Exitstrategier og Befri Fremtiden. Hans tekster opererer i spændfeltet mellem kunst og politik og kredser om utopiske livsformer hinsides kapitalismen.
- Bjarne Nordberg Pedersen elsker den gode historie og arbejder med konceptet gennem sine mange hobbyer, som bla involverer film, brætspil, computerspil og rollespil. I sit daglige arbejde som børnebibliotekar i Holbæk udnytter han sin nørdede viden til at anbefale både fysisk og gennem sin podcast “Portalen”, til børn og unge. Som forfatter henter han inspiration fra rollespillet.
- Boris Hansen har over ti års erfaring med at tage fantasy i nye retninger. Han står bl.a. bag “Panteon-sagaen”, der kombinerer science fiction og fantasy på en unik måde, og senest har han kastet sig over Tavse Verdener, en serie om et team af specialister, der har til opgave at rejse ind i andre bøger for at ændre dem indefra.
- Caroline Stadsbjerg, forfatter, 28 år, hun/hende. I slutningen af 2022 udkom Carnivora, Carolines debutroman, som eksisterer grundet stædighed og ambitioner. Gennem utallige afslag, som alle blev delt på instagram, har forfattervejen først og fremmest handlet om at insistere på sig selv; sine evner, sit sprog og sine historier.
- Cecilie Alisa Wolters har gennem mange år skrevet alt fra undergrundspoesi til spøgelsesfortællinger, og debutromanen fra 2021, Den som hvisker, tager det bedste fra begge verdener. Forfatteren elsker at blande romantik med klassisk gore og asiatisk inspireret horror, og deres fortællinger er ikke for de sarte. Til hverdag bor Cecilie på Christianshavn hvorfra de vlogger om forfatterlivet.
- Christina Ebbesen skriver epic fantasy, og hendes kæphest er: Når man skriver om andre, “hvem betaler så regningen?” Hun lægger stor vægt på research og respekt i repræsentation af minoritetsgrupper. Til daglig er Ebbesen præst, når hun ellers ikke har travlt med at poste om genrelitteratur på sociale medier.
- Claire Bartlett, forfatter, synes at sandhed er mærkeligere end fiktion og bruger historie som et udgangspunkt til at skrive noveller og romaner til både børn og voksne. Hun skriver eventyr, krighistorier, og thrillers på engelsk. Hun leder konstant efter en fantasybog med en indstilling, hun aldrig har set før.
- Eva Egeskjold, forfatter, er uddannet bygningsarkitekt. Hun debuterede i 2011 med første bind i den planlagte trilogi Næslandet, men forskellige ting gjorde, at hun måtte starte eget forlag i 2014 og blev selvudgiver på resten af serien. Hendes bøger er siden 2020 udkommet på et etableret forlag, og hun udgiver sin næste bog, Jul på Mols, derfra i 2023.
- Evelyn Tanaya, cosplayer
- Evin Tasyurek, fanartist
- Gry Lund Ranfelt er forfatter til fantasy spændingsromanen Tidsfangen, er uddannet bioteknolog og skriver generelt voksenfantasy og sci-fi. Det er især brugen af fantasy settings til at udforske menneskers udvikling og relationer, der interesserer hende – ofte spiller universet, magien, karaktererne og plottet uløseligt sammen.
- Helle Perrier er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Genremæssigt skriver hun fortrinsvis fantasy, gys og science-fiction. Hun har vundet Nils Klim prisen og i 2022 blev hun nomineret til en Orlapris. Ud over sit forfatterskab er hun medstifter af, og kreativ direktør i forlaget Krabat, der fortrinsvis udgiver science-fiction og fantasy til børn og unge.
- Jakob Drud, forfatter, er drevet af at se verden fra så mange forskellige vinkler som muligt, så hans fortællinger er fyldt med videnskab, historie, magi og filosofi. Han har fået udgivet ca. 40 science fiction- og fantasynoveller på engelsk og dansk, og hans første roman, Skyggelinsen – Manden fra Sombra, udkom på forlaget Brændpunkt i 2022.
- Jane Mondrup, forfatter til romanen Zeitgeist der bevæger sig på grænsen mellem science fiction og forskellige andre genrer. Har også udgivet en række SF- og horrornoveller, og i efteråret udkommer børneromanen Vattes vandring, der baserer sig på nordisk mytologi.
- Jens Hjerrild Poder fra podcasen Sci-fi Snak arbejder til daglig med udvikling og design af onlineløsninger som partner i Peytz by IO (GAAAB). Når han kommer hjem fra sit voksenarbejde står den på brætspil, bøger og madlavning. Science Fiction fascinerer særligt fordi det kombinerer barnlig eskapisme med kreativ futuristisk tænkning om fremtiden.
- Jesper Riel (moderator) er forfatter og har siden foråret haft podcasten “Forfatterterapi”, hvor han snakker med både garvede forfattere og skrivespirer om hvordan de har det med at skrive. Til daglig bor han i Aalborg og er ved at færdiggøre “Den svære 2’er”.
- Jesper Rugård, forfatter
- Josefine Overbeck er en forholdsvis ny, passioneret tegneserieskaber på horror-scenen. Som studerende på Animationsskolen i Viborg fik hun kultiveret sin stil, der bygger på kosmisk horror og surrealisme, men som også kan tage en drejning ind i noget mere absurd og fjollet. Hun selvudgiver i øjeblikket sin tegneserie, Submerse, og er en del af trioen, der udgør Healthy Horror.
- Josephine Mikkelsen er tegneserieskaber og illustrator af mange forskellige genre, fra det søde og sjove til det mere horrible. Hun graduerede i graphic storytelling på The Animation Workshop i 21 og arbejder nu på en webcomic om vigtigheden af kommunikation i et nyt forhold. Ellers bruger hun sin fritid på at lytte til seriemorder-dokumentarer. Hun er desuden en ud af tre venner, der udgør Healthy Horror.
- Judith Sølvkjær er forfatter og naturvejleder. Hun interesserer sig særligt for interaktionen mellem natur, kultur og menneske, hvilket kommer til udtryk i fantasyromanen “Aglyphe”. Hun er desuden nysgerrig på forskellige genrer, både som forfatter og som læser, hvilket kan opleves i romanen “Onyxkuppet”, hvor hun leger med at kombinere fantasy- og kupgenren.
- Karsten Brandt-Knudsen er forfatter, illustrator og tegneserietegner. Han arbejder bredt indenfor de fantastiske genrer, ofte med omdrejningspunkt omkring det mørke og groteske.
- Klaus Æ. Mogensen har været professionel fremtidsforsker i mere end 20 år og har beskæftiget sig med science fiction og fantasy i 40 år, bl.a. som redaktør af tidsskrifter, senest fantastik-magasinet Himmelskibet, og lejlighedsvis som forfatter. Indenfor fiktionen er det blevet til en roman og en novellesamling. Han skriver pt. på sin anden roman. Læs mere om Klaus Æ. Mogensen her: https://cifs.dk/da/personer/klaus-ae-mogensen/
- Kristine Nielsen har en BA i engelsk og skrivekunst fra University of Alberta i Canada og en MA i engelsk og nordisk fra AU, hvor hun skrev speciale om handicapdiskurser. Hun brænder for at kombinere historiefortælling med sin viden på handicapområdet og ser i sensitivity reading et stort potentiale i at bruge historier til at udfordre den gængse retorik og stille spørgsmål til, hvad vi tror vi ved.
- Laura Horn er lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet. Hendes arbejde, både i forskning og undervisning, har fokuseret på forskellige aspekter af den globale kapitalisme. Hun er også engageret i diskussioner om postkapitalisme og alternativer til kapitalisme. Hendes seneste bog er en samling af akademisk science fiction.
- Line Dalbro Schaumann er uddannet bibliotekar og arbejder ved Aalborg Bibliotekerne. Hun har bogblogget siden 2013 på websiden Forestilling om paradis, men bruger i dag mest tid på Instagram-profilen, LineDalbro. Sidste år vandt hun ”Danish Book Blog Award”. Hun læser primært fantasy – både for børn, unge og voksne, men også ya-fiction, romaner og tegneserier.
- Line Lybecker er cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet hvor hun bl.a. specialiserede sig i fantasy og udfordrede den danske opfattelse af at genren (kun) er for børn. Til daglig driver hun forlaget Ulven og Uglen der udgiver fantasy til voksne, og Line har selv fået udgivet fire bøger. I 2023 udkommer hendes fantasydebut.
- Mariane Mide har en række horror-, science fiction- og fantasynoveller bag sig, og i 2022 romandebuterede hun med Novice (Dødemagersken 1). I sine tekster arbejder Mariane med de indre følelser, der har indflydelse, når livet ikke går som man havde forventet, og resultatet vil ofte gå hen og blive ret mørkt.
- Maria Thy er forperson i den landsdækkende forening Håbefulde Unge Forfattere, et fagligt netværk hvor own voice, repræsentation og sensitivity readers er et hyppigt samtaleemne. Hun skriver selv mangfoldig børnelitteratur på Manuskriptskolen for Børnefiktion.
- Majbrit Høyrup, forfatter
- Mette Fabricius Engel-Holm, forfatter
- Mikael Rigtrup Madsen debuterede i 2022 med sin debut novelle Dukkeføreri i Himmelskibet nr 63. Hans indgang til Science Fiction og Fantasy verden var igennem Metal og Punk, hvor han også henter meget inspiration fra. Yderligere er han stor fan af universer som Blade Runner, Dune og Star Wars.
- NMAAR er illustrator, maler og tatovør baseret i Odense. Ud over tegneserier (I Ly Af Mørket antologien og Sort Nadver) har NMAAR tegnet og malet til diverse albumcovers, plakater og udstillinger. Omdrejningspunktet for NMAARs egen produktion er det mørke, det ubehagelige og det udfordrende – en ondskabens æstetik som hverken vil forløse eller bearbejde, men undersøge skyggerne i os alle.
- Peter Graarup Westergaarder science fiction-forfatter, digter og gymnasielærer. Han er uddannet mag.art. i litteraturhistorie med sidefag i engelsk fra Aarhus Universitet og har foretaget forskellige studier i filosofi. Han har udgivet sci-fi-samlingen ”Warning Light Calling” (2021) og digtsamlingen ”Nordvest – Thydigte” (2017).
- Rasmus Wichman, forfatter og foredragsholder. Bidragyder til Ulvevinter-serien, der begyndte som et rent rollespilsprojekt, men udviklede sig til et novelle-univers. Hans roman ”Enkemagerne” blev senere rollespilsficeret til Vikingcon. For tiden beskæftiger han sig med slægtsforskning, hvilket han håber på at flette ind i programmet, når publikum mindst venter det.
- Sanna Bo Claumarch er sff fan og underviser unge i cosplay, håndarbejde og LGBTQIA+ fag. Hen debatterer gerne fordelene ved transformativt fandom og producerer selv transformativ fanfiction i lydbogsform, såkaldte podfics. Sanna er en aktiv del af nordisk og dansk fandom.
- Seb Doubinsky er en tosproget fransk dystopisk forfatter og digter. Han står bag “The City-States Cycle”, blandt andet bestående af The Babylonian Trilogy, The Song Of Synth, Missing Signal and Paperclip. Han bor i Danmark med sin familie og underviser i fransk litteratur, historie og kultur på Aarhus Universitet.
- Sidsel Pedersen er science fiction og fantasy fan og en del af det internationale con-miljø. Hun har gennem de sidste par år være med til at arrangere Fantasticon og Vilde Universer. Sidsel er uddannet historiker som farver hendes læsning af de spekulative genre.
- Sidsel Sander Mittet, forfatter til de anmelderroste fantasy-trilogier Morika, Krøniken om Morika og Bjergtaget samt den dystopiske sci-fi-serie Flammen og Bølgen. Fælles for hendes forfatterskab er temaer som magt, propaganda og diskrimination. Når Sidsel ikke skriver, blæser hun flammer og laver andet ildgøgl sammen med familiegruppen Ildfolket.
- Simon Zander, forfatter, er aktuel med fantasybogen Sortørnens Øje og har desuden udgivet Når det blå lys falmer. Han oplever selv, hvordan det er sværere at ’sælge’ denne, end debutromanen, der var til et yngre publikum. Simon skriver primært fantasy og har rigtig meget fokus på repræsentation. Han er en del af bevægelsen Dansk Fantasy og har været med til at stifte priserne der uddeles til årets bedste fantasybøger.
- Stine Bahrt, forfatter
- Tue Sørensen er primært livslang og organiseret fan af science fiction, film og tegneserier, og arbejder på diverse kreative genreprojekter, hvor utopiske temaer og anti-kapitalistiske visioner spiller en kernerolle. Han er med-arrangør af den årlige festival Fantasticon i KBH, og den årlige tegneseriemesse Nørrebronx Tegneseriedage.
Skriv til os hvis vi har glemt en af programdeltagerne til Vilde Universer 2023 på vildeuniverser@gmail.com